Medierådets høringssvar

Den Europæiske Kommission bad 11. marts 2025 om input om tilbagevendende og fremtrædende systemiske risici i EU, som berøres i artikel 34 og 35 i Forordningen om digitale tjenester. I Forordningen om digitale tjenester er systemiske risici en betegnelse for de negative konsekvenser, som digitale tjenester kan have for både individ og samfund.

I sit høringssvar skriver Medierådet blandt andet, at børns bedste og rettigheder skal stå i centrum hos digitale tjenester, som børn har adgang til.

Medierådets adresserer blandt andet følgende systemiske risici:

• Børn bliver eksponeret for upassende og potentielt skadeligt indhold, når de er online.
• Opmærksomhedsøkonomi og fastholdende design kan have negative konsekvenser, som fx dårlig eller manglende søvn og for meget stillesiddende aktivitet.
• Børn bliver udsat for store mængder reklamer, som kan være svære for børn at afkode, og desuden kan bidrage til dårlige eller usunde vaner.

Læs Medierådets høringssvar her (NB svaret er på engelsk)

Medierådet for Børn og Unge påpeger, at risikoen for skade ved digitale tjenester er et komplekst område, som det vil være vanskeligt at behandle fyldestgørende inden for rammerne af denne høring. 

I svaret på høringen forklares det hvordan, Medierådet siden 1997 har arbejdet med aldersmærkning af film ud fra et skadelighedsperspektiv, hvor vurderingskonsulenter vurderer indholdets påvirkning på børn ud fra filmens tematikker, grundstemning og virkemidler.

Medierådet udtrykker, at det er svært at adskille børns fysiske og digitale liv, også når det kommer til mulige negative konsekvenser i form af fx mobning, grænseoverskridende oplevelser og nedsat trivsel. Medierådet påpeger i høringssvaret, at techaktørerne ikke sikrer, at deres aldersgrænser overholdes. Teknologiske faktorer som algoritmer, autoplay af bl.a. ikke-aldersvarende indhold kan forstærke skadelige påvirkninger.

Medierådet efterlyser en bredere og mere nuanceret tilgang til regulering af skadeligt digitalt indhold og henviser til konsortiet On  - sammen om digital dannelse, der netop indebærer principper, som indrammer digital dannelse, herunder digitale krænkelser og skadeligt indhold.

Læs Medierådets høringssvar her

Den Europæiske Kommission indkaldte 31. juli 2024 til feedback vedrørende Forordningen om digitale tjenester – retningslinjer for håndhævelsen af beskyttelsen af mindreårige online.

I sit høringssvar skriver Medierådet blandt andet, at børns bedste og rettigheder skal stå i centrum hos digitale tjenester, som børn har adgang til.

Medierådets pointer vedrører blandt andet:

• Det er vigtigt, at det ikke er tech-virksomhederne, men Kommissionen i samarbejde med aktører fra medlemslandene, som definerer grænserne for, hvad der er børns bedste i den digitale verden, og hvad der ikke er.
• Medierådet foreslår desuden, at spiltjenester skal være omfattet af Digital Services Act (DSA), da de samme udfordringer med fastholdelsesmekanismer, datahøst og alderstilpasning findes i digitale spil.
• Desuden mener Medierådet, at tjenesterne skal have aldersgrænser og være alderstilpassede i henhold til børns beskyttelse og behov, og at effektiv aldersverificering er et nødvendigt værktøj dertil.
• Tjenesteudbyderne skal løfte bevisbyrden således, at deres tjenester risikovurderes inden lancering, og at de nødvendige beskyttelsestiltag gøres forinden.
• Håndhævelsen af EU-lovgivning vedrørende digital børnebeskyttelse, herunder GDPR, UCP-direktivet og DSA’en, skal styrkes, så magtforholdet vendes til staternes fordel.

Læs Medierådets høringssvar her

Kulturministeriet fremsendte den 20. juni 2024 en høring over lovudkast til ny hovedlov om Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Medierådet for Børn og Unge bifalder fokus på spil som ansvarlige kulturprodukter og mener, at Danmark kan blive en global frontløber inden for etisk spiludvikling. Medierådet påpeger imidlertid udfordringer ved nutidens digitale spil, som ofte indeholder fastholdelsesmekanismer, datahøst og in-game køb, der ikke tilgodeser børn og unges rettigheder. Der er behov for bedre børnebeskyttelse og regulering af de uetiske mekanismer.

Medierådet anbefaler, at ansvarlighed defineres tydeligere i loven. Det foreslås, at lovens § 2 ekspliciterer Nimbi GameLabs rolle i at sikre etisk ansvarlig spiludvikling med fokus på børn og unges rettigheder som forbrugere. Medierådet stiller sig til rådighed for sparring og formidling af viden om digitale spil, som rådet arbejder med. Hertil foreslås anvendelse af Medierådets etiske retningslinjer for digitale spiltjenester som inspiration til arbejdet med ansvarlige spil.

Læs Medierådets høringssvar her

Børne- og Undervisningsministeriet fremsendte den 31. maj 2024 en høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram (Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen).

Medierådet for Børn og Unge udtrykte i sit høringssvar, at det var positivt, at teknologiforståelsesfaget fik en central rolle i folkeskolens ærinde, men påpegede ligeledes at det ikke var fyldestgørende at integrere det i andre fag eller tilbyde det som muligt valgfag, da dette ikke vil give alle danske elever mulighed for at modtage og deltage i undervisning i teknologiforståelsesfaget.

Derudover anbefalede Medierådet, at digital dannelse positioneres som en central del af fagets fokusområde, og at faget skulle have fokus på balancen mellem teoretiske og praktiske elementer. Slutteligt hæftede Medierådet sig ved fagpersoners centrale rolle i en kvalitetsfuld implementering af fagligheden i folkeskolen, hvilket kræver at fagpersoner kan modtage relevant og kontinuerlig opkvalificering.

Læs Medierådets høringssvar her

Børne- og Undervisningsministeriet fremsendte den 24. november 2023 en høring over forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger).

Medierådet for Børn og Unge udtrykte sig i sit høringssvar positivt angående lovforslagets skærpende indhold vedrørende brug af digitale redskaber. Medierådet mener i forlængelse heraf ikke, at digitale redskaber kan stå alene i en pædagogisk praksis, og videre at brug af digitale redskaber i dagtilbud kun bør indgå, hvis det fagligt kan begrundes. Herudover mener Medierådet, at brug af digitale redskaber bør foregå under opsyn af en voksen og i øvrigt overvejes nøje i forhold til den konkrete gevinst for barnets trivsel og faglige udvikling. Brugen af digitale redskaber i dagtilbud bør først og fremmest anskues som et supplement til den fysiske tilstedeværelse.

Læs Medierådets høringssvar her

Kulturministeriet fremsendte den 7. december 2023 en høring over bekendtgørelse om udbud af public service-lydunivers med indhold til børn og unge.

Medierådet for Børn og Unge udtrykte sig i sit høringssvar positivt overfor skabelsen af et public service-lydunivers med indhold til børn og unge, men påpegede det tungtvejende hensyn til databeskyttelse af børns personoplysninger i forbindelse med oprettelse af personligheds- eller brugerprofiler. I forlængelse af dette gjorde Medierådet også opmærksom på den særlige beskyttelse, børn nyder over for reklamer, samarbejder og sponsorater.

Medierådet påpegede ligeledes, at det er uklart, hvad det nærmere vil sige, at sponsorering og produktplacering ikke må skade mindreårige på fysisk, psykisk eller moralsk vis. Afslutningsvist gjorde Medierådet opmærksom på, at bekendtgørelsen, herunder reglerne om markedsføring, bidrager til et i forvejen alt for sammensat retsbillede, samt at der skal være fokus på håndhævelse af regler frem for nye regler.

Læs Medierådets høringssvar her