Battle pass: Et battle pass er et adgangskort i et spil, som giver spilleren adgang til nyt indhold. Det kan både fås gratis i spillet, opnås ved at spille et bestemt antal timer eller købes for rigtige penge.
Discord: Et chatprogram, hvor man kan tale og skrive med andre. Man kan også oprette private rum på en server kun for inviterede. Mange kommunikerer på ’Discord’, mens spillet er i gang, frem for i selve spillet.
Loot box: En virtuel lykkepose, der indeholder fx våben, færdigheder, kostumer eller skins. I nogle spil får man dem gratis, mens de i andre spil enten koster virtuel valuta eller rigtige penge.
Online-butikker: Man kan købe spil via forskellige onlinebutikker på mobilen, computeren eller konsollen. Det kan fx være ’Steam’, ’Nintendo eShop’ eller ’App Store’.
Skin: En udsmykning såsom en farve eller et mønster til et virtuelt våben, en beklædningsgenstand eller et udseende på en figur. Et skin kan have en økonomisk værdi.
Virtuel valuta: Den interne valuta i et computerspil. Nogle gange kan man vinde valuta ved at spille sig igennem et spil, og andre gange skal man betale rigtige penge for valutaen.